Når I har booket mig til at komme ud og fotografere i jeres institution, modtager institutionen nogle plakater med datoen for mit besøg, som kan hænges op på opslagstavlen i institutionen. I modtager også samtykke-erklæringer, som I forældre skal udfylde og underskrive inden jeg kommer i institutionen og tager billeder.På dagen for vores aftale, kommer jeg ud og fotograferer børnene på legepladsen, på tur, til samling, you name it. Jeg tager billeder og portrætter i børnenes miljø og imens de leger.Jeg ankommer til institutionen ca. kl. 9.00Alt efter børnetallet i institutionen afsætter jeg 1-2 dage til fotograferingen. Men det er meget individuelt og alt efter børnetal, antal grupper, om det er en integreret institution osv.
Nogle børn er helt med på hvad der foregår, imens andre slet ikke opdager at jeg er der.
Jeg bestræber mig på at få en god blanding af situationsbilleder og portrætter.
Når alle er fotograferet og jeg er tilfreds med dagens udbytte, redigeres billederne og uploades til gallerier hvor kun barnets forældre har adgang.
I modtager en seddel med brugernavn og login i institutionen nogle dage efter mit besøg og kan så logge ind og se samt bestille alle de skønne billeder af jeres yngel! Søskende deler galleri, så hvis du har mere end et barn i samme institution, så får du kun et login (heldige kartoffel)
Mit barn er genert og vil nok ikke fotograferes
Ingen børn bliver tvunget til, at blive fotograferet i mit selskab! Jeg har fotograferet børn i mange år, og ved at de alle er forskellige. Det er vigtigt for mig, at alle får en god oplevelse og at ingen skal føle sig utilpasse i fotograferings-situationer.Derfor bliver ingen børn tvunget ud i opstillede billeder og der kan derfor være variationer i forhold til antallet af billeder til hvert enkelt barn.Men: når det så er sagt, så mangler der altså aldrig nogen. Og jeg er altså ikke nogen dårlig “snigskytte” når det kommer til foto-undvigere 😅
Ingen bliver ekskluderet
Hvis dit barn ikke må fotograferes, så LOVER jeg dig, at dit barn ikke kommer til at føle sig udenfor. Nogle gange lader jeg bare som om jeg tager billeder, hvis dit barn rigtig gerne vil. Andre gange opdager de slet ikke at jeg er der alligevel.