Jeg hedder Lisette og er uddannet reklamefotograf i 2016. Jeg er 35 år og bor langt ude på bøh-landet med min mand og mine to skønne piger på 4 og 7 år.
Jeg har masser af erfaring med fotografering i daginstitutioner, men har beskæftiget mig med virkelig mange forskellige opgavetyper igennem årene. Jeg har været ansat ved blandt andet Skovdal Nordic og Blueroom, hvor jeg har haft fingrene i alt lige fra interiør-billeder til mad, nytårshatte og blomster!
Derfor kan jeg tilbyde en helt særlig kvalitet og skønne, nærværende billeder af jeres dejlige unger. Jeg nyder at fange børnene i deres eget univers, både i de stille øjeblikke og de store sammenhænge.
Jeg har gennem årene set alt for mange kedelige børneportrætter på gråmeleret baggrund med usikre udtryk, stive smil og dårlig lyslægning.
Fotografering skal være sjovt, afslappet og i tryggeomgivelser. Så kommer de bedste smil og glimt i øjnene som regel af sig selv.